Sct. Hans Skole har med sit valg af dimensioner også valgt at være en internationalt orienteret skole.
Det betyder, at vi aktivt deltager i internationalt skolesamarbejde, og skolen stiller sig til rådighed i forbindelse med besøg, og skolens elever aktivt indgår i det internationale arbejde. Skolens internationale koordinator er med til at sikre elevernes medvirken i besøg.
Sct. Hans Skole arbejder på følgende områder internationalt:
Vi arbejder sammen med en skole i Italien og har årlige besøg og genbesøg. Dette finder sted i 9. klasse.
Vi har ligeledes samarbejde med andre skoler i Europa. Dette foregår via forskellige Erasmusprojekter.
Sct. Hans Skole samarbejder med VISIT - Odense. Vi er besøgsskole for gæster, som besøger Odense, og som gerne vil se et uddannelsessted.