Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sct. Hans Skoles værdier

På Sct. Hans Skole bygger vi skolens hverdag op omkring fællesskaber og den gensidige respekt mellem elever, personale og forældre. Vi har en forventning om, at alle bidrager til fællesskabet i klassen, i skolen og omkring skolen.

Sct. Hans Skole ønsker at styrke elevernes motivation for at lære gennem en legende og undersøgende tilgang, så de bliver så kompetente og nysgerrige, at de kan agere og bidrage til og navigere i den verden, de er en del af.

Vi vil som skole gerne være medudviklende af dannede mennesker, der med livsduelighed og iderigdom bliver aktivt deltagende i et demokratisk samfund med et globalt udsyn. Det kvalificeres gennem Odense Kommunes fire karaktertræk: 

Mod; barnet skal udvikle evne til at begå sig i læringsfællesskaber. Det kræver, at barnet tør at give udtryk for sine egne tanker, følelser og holdninger 

Medmenneskelighed; barnet udvikler evne til at respektere andre trods forskelligheder og anerkende, at alle er lige meget værd - både børn og voksne. 

Nysgerrighed; barnet bevarer sin åbenhed og lyst til at undersøge, forundres og suge viden til sig. 

Vedholdenhed; barnet udvikler evne til at fastholde sin opmærksomhed i troen på, at det nok skal lykkes, selvom det kan synes umuligt i øjeblikket. 

Dokumenter

Sct. Hans Skoles værdier

Shape Created with Sketch.